John Michael SkipperMaleri, biografi og museumssamlinger

Tidligt liv, familie og uddannelse

John Michael Skipper blev født den 12. juli 1815 i Norwich, Norfolk, England. Han var den ældste søn af John Skipper, en advokat, og Jane, født Jane Stark. Hans opvækst blev formet af en familie, der var dybt forbundet med både juraen og kunsten. Hans onkel, James Stark, var landskabsmaler og medlem af Norwich-skolen for landskabsmaleri, hvilket tilførte en stille, kunstnerisk indflydelse i familiens indre cirkel.

Selvom hans far havde til hensigt, at han skulle følge den juridiske sti, afslørede John Michael Skippers uddannelse på Norwich Grammar School en helt anden række af styrker. Han udmærkede sig i sine studier af klassiske sprog og moderne sprog og udviste et skarpt og disciplineret sind. Det var dog hans onkels nærvær og opmuntring, der hjalp med at nære en voksende interesse for kunsten, hvilket tilbød et kreativt alternativ til den juridiske profession, som virkede så sikker for ham.

I 1833 foretog den unge mand et pludseligt brud med sine studier. Han lagde sin juridiske uddannelse bag sig for at tjene som underofficer på Sherbourne, et skib tilhørende Det Britiske Ostindiske Kompagni. Denne livsfase førte ham langt væk fra de velkendte gader i Norwich og lagde scenen for de mange forandringer, der skulle følge i hans liv og hans virke.

Liv og karriere i Sydaustralien

Den 6. november 1836 satte Skipper foden på de nye kyster ved Holdfast Bay, ankommet til den spirende koloni ombord på Africaine. Hans rejse til Sydaustralien var drevet af muligheden for at arbejde under vejledning af Charles Mann, koloniens første Advocate-General. I disse formative år, fra 1836 til 1843, var han tæt knyttet til både Mann og Edward Castres Gwynne. Hans juridiske fundament blev endeligt cementeret i 1840, da han blev optaget i South Australias højesteret, hvilket gav ham retten til at praktisere loven som både advokat og prokurator.

Hans juridiske virke fortsatte i flere år, indtil 1851, hvor den feberagtige spænding fra guldfeberen i Victoria trak ham væk fra hans vante og stabile arbejde. Ligesom mange andre i denne brydningstid søgte han mod guldmarkerne, men et år senere vendte han tilbage til Sydaustralien – ikke med en stor formue i guld, men med en rigdom af skitser. Denne overgangsperiode markerede et skifte i hans dagligdag, idet han bevægede sig væk fra den aktive juridiske praksis og mod mere stabile administrative roller.

I 1852 påtog Skipper sig stillingen som retssekretær i Port Adelaide. Han besad denne post i to årtier og bidrog dermed til en følelse af kontinuitet i det lokale retssystem frem til sin pensionering i 1872. Selvom hans professionelle liv var defineret af disse juridiske pligter, gav hans tid i kolonien ham en unik mulighed for at observere det skiftende landskab og det sociale væv i den voksende bosættelse.

Kunstnerisk stil og motivverden

John Michael Skipper besad en helt særlig måde at betragte verden på, hvor en romantisk sanslighed smeltede sammen med et skarpt og praktisk øje for detaljen. Hans værker blev formet af en intens iagttagelse af den naturlige verden, hvor han indfangede de helt specifikke teksturer i den flora og fauna, man fandt i det sydlige australske landskab. I stedet for udelukkende at fokusere på vildmarkens storslåede skala, rettede han ofte sin opmærksomhed mod miljøets mindre og mere intime detaljer. Denne fantasifulde tilgang gjorde det muligt for ham at dokumentere koloniens karakter med en følelse af umiddelbarhed, hvilket har gjort hans skitser og malerier til uvurderlige historiske vidnesbyrd om et land i forandring.

Hans interesser strakte sig dog langt ud over naturens stilhed. Han var en flittig iagttager af menneskene og bevægelserne i det tidlige koloniliv, hvor han nedfældede sociale begivenheder, gadenes livlige summen og arkitekturen i de fremspirende bosættelser. Han indfangede ansigterne på det almindelige folk og de specifikke detaljer i bygninger og byens liv, præcis som det udfoldede sig i midten af det nittende århundrede. Hans skitser dokumenterede desuden ekspeditionerne ledet af opdagelsesrejsende som Charles Sturt, hvilket gav en visuel beretning om både terrænet og de mennesker, man mødte under disse rejser. Gennem sine skildringer af aboriginerne og datidens sociale væv efterlod han en detaljeret visuel historie fra koloniens tidlige stadier.

• Corroboree (olie på lærred, 1840)
• In the starter's hands

Vigtige værker og eftermæle

John Michael Skippers kunstneriske virke fungerer som et levende vindue til de tidlige dage i den sydaustralske koloni. Hans skitser og malerier besidder en betydelig historisk interesse, da de agerer som et visuelt vidnesbyrd om et landskab og et samfund i gennemgribende forandring. Gennem hans øjne får vi et indblik i den flora, fauna og de mennesker, der formede den tidlige bosættelse, hvor han indfangede essensen af hverdagen og de bemærkelsesværdige sociale begivenheder, i takt med at de udfoldede sig.

Et af hans mest markante større værker er oliemaleriet med titlen 'Corroboree', som han malede i 1840. Værket måler 106 ved 152 cm og tilbyder et fascinerende glimt ind i de kulturelle observationer, han gjorde sig under sit ophold i kolonien. Hans evne til at forene en skarp observation af naturen med et fantasifuldt strejf gjorde det muligt for ham at dokumentere verden omkring ham med en næsten mærkbar umiddelbarhed.

Hans portefølje omfatter en mangfoldighed af motiver, fra de travle gader og bygninger i Adelaide til opdagelsesrejsendes ekspeditioner. Blandt hans dokumenterede værker finder man maleriet 'In the starter's hands'. Selvom en stor del af hans produktion består af mindre skitser, forbliver disse værker uundværlige for vores forståelse af den koloniale æras unikke karakter og sjæl.

De sidste år og døden

Livet for John Michael Skipper var præget af betydelige personlige skift og livets uforudsigelige vendinger. Den 28. december 1839 indgik han ægteskab med Frances Amelia Thomas, en forening der blev indledt i de formative år af den sydaustralske koloni. Efter hendes død i 1855 fandt han dog igen kærligheden og selskabet, da han den 28. april 1856 indgik ægteskab med hendes yngre søster, Mary Thomas. Sammen opbyggede de et hjem og opfostrede en familie, der omfattede flere børn.

Efter årtier, hvor han med stor flid havde balanceret sine juridiske forpligtelser med sin passion for skitser og malerier, gik Skipper på pension i 1872. Han tilbragte sine sidste år i ro og mag på sin gård i Kent Town, hvor han levede af en lille pension. Her, i de stille omgivelser, gik han bort den 7. december 1883, i en alder af 66 år. På trods af et helt liv brugt på at navigere i lovens komplekse labyrinter, efterlod han sig intet testamente ved sin bortgang.