Hendrik Goltzius og Jupiter og Antiope – Et Klassisk Drama Fanger Lysets Dans

Hendrik Goltzius var en danskfødt holstensk kunstner, født omkring 1558 og død i januar 1617. Han regnes for den førende danske graver og maler af tidlig baroktid, hvor hans raffinerede teknik og kompositionernes ekspansivitet blev rost. Som A. Hyatt Mayor fremhævede, var Goltzius "den sidste professionelle graver, der trak med Dürers autoritet og den sidste, der udviklede mange billeder til kopiering af andre". Hans familie flyttede til Duisburg kort efter hans fødsel, hvor han studerede maleri på glas under sin far og lærte gravering fra den hollandske polymath Dirck Volckertszoon Coornhert. I 1577 flyttede han med Coornhert til Haarlem i Nederlandsk Republik, hvor han blev baseret resten af livet. Han var også ansat af Philip Galle til at udgive en serie af træsnit om Lucretias historie og dermed øgede han Galle's ry – og sit eget. Goltzius var født nær Viersen i Bracht eller Millebrecht, hvor hans familie flyttede kort efter hans fødsel til Duisburg. Efter at have studeret maleri på glas under sin far lærte han gravering fra Dirck Volckertszoon Coornhert, som dengang boede i Cleves. Han var en pioner inden for teknikken "swelling line", hvor burinen manipuleres til at gøre linjer tykkere eller tyndere for at skabe en tonal effekt på afstand. Denne metode blev udviklet af Goltzius og hans kollega Cornelis van Haarlem, hvilket gjorde gravering til et kunstnerisk udtryk i sin egen rette. Han var også kendt for sine præcise detaljer og hans evne til at fange menneskelige følelser med stor følsomhed. Hans selvportrætter er blandt de mest slående eksempler på denne tidlige barokstil, hvor lysets dans og kompositionens dynamik blev fremhævet. Jupiter og Antiope er et klassisk drama af griechisk mytologi, som senere blev fortalt om Jupiter i romersk mytologi. Historien fortæller om Zeus' fristelse af Antiope, Kong Nycteus' datter, hvor Zeus udgiver sig for at være Saturnus og lokker hende til sig i form af en satyr. Antiope blev gravid og fødte tvillinge sønner, Amphion og Zethus, som senere dræbte Nycteus' bror Lycus i hævn for hans behandling af Antiope og tog kontrollen over byen Thebes. Goltzius var ikke kun en teknisk mester, men også en kunstner med dybe følelser og forståelse for menneskeligheden. Han var en pioner indenfor teknikken "dot and lozenge", hvor små punkter placeres i midten af diamantformede områder skabt af krydsforskæringer til at forfine tonal shading yderligere. Dette gjorde gravering til et kunstnerisk udtryk i sin egen rette og var en vigtig faktor i Goltzius' kunstneriske arv. Hans værker er blandt de mest ikoniske eksempler på denne tidlige barokstil, hvor lysets dans og kompositionens dynamik blev fremhævet. Jupiter og Antiope af Hendrick Goltzius repræsenterer et møde mellem klassisk æstetik og humanistisk refleksion. Maleriet er en udførelse af Saturnus og Nymphe, hvor Zeus udgiver sig for at være Saturnus og lokker hende til sig i form af en satyr. Antiope ligger ned med hovedet mod venstre kant af maleriet og drejer sig således, at hendes facade vender mod betragteren. Hendes højre arm er bøjet under hovedet, mens hendes venstre arm hænger ned mod abyss foran hende. Denne arm dækker den højre bryst, hvor hendes venstre forbliver fri. Hendes ben er bøjet op mod betragteren og hendes højre ben fortsætter linjen af hendes krop ved knæet, mens hendes venstre ben kun lidt bøjes til at pege tilbage til nederste højre side af maleriet. Maleriet er udført i varme toner og lyser op den ellers mørke jordiske billedverden. Saturnus står over Antiope og ser ned på hende med et udtryk af længsel og fascination. Han lægger sine hænder sammen ved trærodens højre kant og støtter sin øvre krop for at betragte hende – han kysser sine læber lustigt. Saturnus' krop er skyggefuld og kan ikke ses under hans hofter, hvilket skaber en kontrast mellem Zeus og Antiope. Maleriet er udført i dybe brune toner og er kantet af rå jord. På hver side vokser trærødder i jorden og rejser sig op til uskarpe træer. Jorden fortsætter ovenpå træerne ned til baggrunden, hvor der ligger en bakke med enkelte huse. Oven på bakken ligger den skyggefulde himmel og lyses op af eftermiddagssolen. Dette klassiske drama er udført i lys og varme toner og repræsenterer et møde mellem klassisk æstetik og humanistisk refleksion.