Oprindelse og historien bag Calouste Gulbenkian Foundation
Calouste Gulbenkian Foundation udsprang af de visionære hensigter hos Calouste Sarkis Gulbenkian, en armensk oliemagnat bosat i Portugal. I sit testamente, dateret den 18. juni 1953, skitserede han en arv, der rakte langt ud over personlig rigdom. Denne fond blev formelt etableret i 1956 for at opfylde hans sidste ønsker, og institutionens fundamentale formål er at løfte livskvaliteten for andre gennem et dedikeret engagement i kunst, velgørenhed, videnskab og uddannelse.
Fondens fysiske tilstedeværelse i Lissabon blev en realitet, da dens lokaler åbnede i 1969. Denne udvikling transformerede byens landskab og skabte et rum dedikeret til intellektuelle og kulturelle strømninger. Som en privat institution af almennyttig karakter opretholder fonden sine aktiviteter gennem forskellige grene og specialiserede institutter. Den står som en permanent enhed, formet af grundlæggerens filantropiske overbevisning om at fremme menneskelig udvikling gennem en mangfoldighed af discipliner.
Arkitekturen og den omgivende park
Arkitekturen i Calouste Gulbenkian Foundation-komplekset, som stod færdigt i 1969, afspejler en bevidst harmoni mellem de byggede former og det naturlige landskab. Bygningerne er tegnet af Ruy Athouguia, Pedro Cid og Alberto Pessoa, og deres lave, strømlinede profil får det til at se ud som om, de vokser organisk frem fra selve jorden. Denne horisontale betoning sikrer, at strukturerne ikke dominerer horisonten, men i stedet integreres sømløst i omgivelserne. Stedet er et mangefacetteret kompleks, der huser både et auditorium, udstillingslokaler, konferencefaciliteter samt en dedikeret bygning til museet og kunstbiblioteket.
Omkring disse bygninger udfolder Gulbenkian-parken sig, et rum skabt af Ribeiro Telles. Parkens layout inviterer til et langsommere tempo og fremkalder en følelse af stilhed gennem sine snoede stier og skyggefulde områder. Den fungerer som en naturlig forlængelse af museet, hvor overgangen mellem de indendørs gallerier og det grønne uderum føles fuldstændig ubesværet. Tilstedeværelsen af vandelementer og strategisk placerede skulpturer skaber en følelse af sindsro, der komplementerer den kontemplative atmosfære i de indre rum.
De mangfoldige kunstsamlinger
Samlingen spænder over en vidstrakt kronologi, der rummer værker fra det gamle Egypten til det tidlige 20. århundrede. Den forener kunsten fra den islamiske verden, Kina og Japan med fransk kunsthåndværk. I disse sale finder man et imponerende udvalg af kinesisk porcelæn og japansk lakarbejde samt præcolumbiansk kunst. Disse genstande står som fysiske vidner til forskellige epoker og geografier, placeret i en dialog, der transcenderer en simpel tidslinje.
Europæisk maleri er repræsenteret ved en betydelig tilstedeværelse af værker af Rembrandt, Monet, Rubens, Manet, Renoir, Degas og Turner. Disse malerier tilbyder en undersøgelse af lys og form gennem flere århundreder. Ved siden af disse lærreder besidder Calouste Gulbenkian Foundation en betydelig del af armenske artefakter, hvilket skaber en livsvigtig forbindelse til grundlæggerens egne rødder. Samlingen rummer desuden et af de største ensembler af værker af René Lalique, med et særligt fokus på hans smykker og dekorative designs.
- Portræt af en gammel mand, omkring 1645 - Rembrandt van Rijn
- Både, 1868 - Claude Monet
- ‘Hane’-diadem, 1893 - René Jules Lalique
- Sankt Josef, 1445 - Rogier van der Weyden
Mesterværker i samlingen
Samlingens dybde mærkes gennem de cirka 1.000 genstande, der er udstillet permanent, udvalgt fra de i alt 6.000 værker, som Calouste Gulbenkian Foundation besidder. Disse værker udgør en betydningsfuld samling af europæisk malerkunst, hvor penselstrøgene fra Rembrandt og Rubens møder lyset fra Monet og Renoir. Inden for disse vægge finder man Degas' stille intensitet og Turners atmosfæriske studier. Udvælgelsen lægger vægt på kvalitet og et skarpt øje for detaljen, hvilket muliggør et direkte møde med udviklingen af vestlig kunst gennem det 19. århundrede og fremad.
Ud over lærredet rummer samlingen en betydelig mængde af René Laliques smykker. Disse værker afspejler præcisionen i Art Nouveau og det indviklede håndværk fra det tidlige 20. århundrede. Objekterne besidder en fysisk tyngde og en formmæssig klarhed, der kræver en nærgående betragtning. Sammen med disse dekorative kunstarter huser museet værker af Manet og andre centrale skikkelser fra perioden, hvilket skaber en dialog mellem de skønne kunstarter og det dekorative kunsthåndværk.
- Portræt af en gammel mand, omkring 1645 - Rembrandt van Rijn
- Både, 1868 - Claude Monet
- ‘Hane’-diadem, 1893 - René Jules Lalique
- Portræt af Madame Claude Monet, 1872 - Pierre-Auguste Renoir
- ‘Guldsmed-kvinde’ corsage-ornament, 1897 - René Jules Lalique
Udstillinger og videnskabelig forskning
Calouste Gulbenkian Foundation opretholder en vedvarende tilstedeværelse gennem et omfattende program af foredrag og workshops, der levendegør kunsten. Disse aktiviteter løber sideløbende med de regelmæssige midlertidige udstillinger, som dykker ned i specifikke temaer eller kunstneriske strømninger – eksempelvis den dybe indflydelse, som islamisk kunst har haft på europæisk malerkunst, eller portrættets fascinerende udvikling gennem tiden. Denne programmering sikrer, at institutionen ikke blot fungerer som et statisk arkiv, men forbliver et levende knudepunkt for aktiv intellektuel udveksling.
Ud over de visuelle kunstarter strækker Calouste Gulbenkian Foundation sin dedikation til viden sig også ind i de biologiske videnskaber. Instituto Gulbenkian de Ciência, som er beliggende i Oeiras, fungerer som et internationalt anerkendt center for biologisk og biomedicinsk forskning. Inden for denne ramme udfører Gulbenkian Science Institute banebrydende forskning på tværs af vidt forskellige felter, fra cellebiologi til neurovidenskab. Denne hengivenhed til videnskabelig undersøgelse spejler grundlæggerens oprindelige vision om at støtte både kunsten og videnskaben gennem sin arv.
Institutionen fungerer desuden som en støttepille for en række kulturelle og akademiske initiativer. Dette inkluderer både Gulbenkian-orkestret og de prestigefyldte Gulbenkian-priser, som anerkender fremragende præstationer inden for mange forskellige discipliner. Bredden i disse aktiviteter vidner om en mangefacetteret tilgang til menneskelig erkendelse og kreativitet, der forener det æstetiske med det videnskabelige.
Det Moderne Kunstcenter
Centro de Arte Moderna (CAM) blev tilføjet Calouste Gulbenkian Foundation i 1983 og blev etableret som Portugals første museum for moderne kunst. Det indtager en særskilt plads i komplekset med et skarpt fokus på udviklingen af det 20. og 21. århundredes kunstneriske tankegang. Samlingen i dette center omfatter 12.000 værker, der væver en fortælling om portugisisk modernitet sammen med globale strømninger. Denne samling indfanger de skiftende paradigmer fra det tidlige 20. århundredes realisme og abstraktion mod den eksperimenterende natur i den samtidige praksis.
Efter en omfattende renovering for 58 millioner euro genåbnede CAM i 2024. Rummet fungerer fortsat som et sted for undersøgelsen af national identitet og sociale forandringer gennem en bred vifte af medier. Ud over de traditionelle lærreder rummer centret værker inden for fotografi, videokunst og immersive installationer. Tilstedeværelsen af Paula Rego er særligt betydningsfuld her, hvor hendes malerier og skulpturer tilbyder en dybdegående undersøgelse af psykologisk dybde og folklore.
