Oprindelse og institutionens historie
Comédie-Française blev officielt grundlagt af Ludvig 14. i 1680. Denne institution blev skabt gennem en sammensmeltning af to eksisterende parisiske teatergrupper: Hôtel Guénégaud og Hôtel de Bourgogne. Ved sin fødsel besad selskabet den eksklusive ret til at optræde på det franske sprog, en særstatus der hjalp med at centralisere den dramatiske produktion under kongelig beskyttelse.
Teatrets historie er præget af en bemærkelsesværdig kontinuitet. Det har optrådt uden væsentlige afbrydelser, med undtagelse af en enkelt periode mellem 1792 og 1803. Som følge af de turbulente år under den franske revolution blev teatret reorganiseret og genåbnet i 1803 under Napoleon 1.s autoritet. Denne omstruktureringsperiode var afgørende for at sikre institutionens overlevelse ind i den moderne æra.
Institutionen drives gennem en unik struktur, der involverer en fast ensemble og praksis med vekseldrift. Dette system understøtter et repertoire, som har udviklet sig gennem flere århundreder med fransk teaterudvikling. Selskabet forbliver et centralt element i det parisiske kulturliv og har fastholdt sin tilstedeværelse i byen gennem skiftende historiske epoker og arkitektoniske forandringer.
Den historiske venues arkitektur
Comédie-Française er smukt placeret i hjertet af det historiske Palais-Royal-kompleks i Paris, med sin nuværende adresse ved Place Colette. Gennem institutionens lange historie har den dog indtaget mange forskellige lokationer, herunder dens ophold i rue de l'ancienne comédie fra 1689 til 1770.
Bygningens fysiske struktur har gennemgået markante forvandlinger, drevet frem af både uheldige katastrofer og nødvendig modernisering. Efter en ødelæggende brand i 1900 blev teatret genopbygget, og i nyere tid gennemgik spillestedet omfattende renoveringer i 1994, hvorefter det åbnede sine døre for offentligheden igen i 1995.
Den mangfoldige museumssamling
Samlingen bevarer det franske dramas materielle historie gennem en række fysiske artefakter, der vidner om fortidens storhed. Originale scenografier fra forskellige epoker opbevares side om side med de kostumer og rekvisitter, der har været brugt i selve forestillingerne. Disse genstande ledsages af manuskripter og håndskrifter, som dokumenterer den teatermæssige produktions konstante udvikling. Institutionen rummer desuden en udvalgt samling af malerier og skulpturer, der på smuk vis afspejler dens lange og rige historie.
Visuelle repræsentationer af selskabets historie findes i portrætter af skuespillere og værker, der skildrer scener fra klassiske teaterstykker. Dette inkluderer også vævede værker, der illustrerer dramatiske fortællinger. Arkiverne indeholder omhyggelige optegnelser over sceniske anvisninger, som er blevet ført i en registerbog, der er blevet vedligeholdt af selskabet gennem generationer. Nogle af disse historiske genstande, såsom den lænestol, som Molière benyttede under sin optræden i Le Malade Imaginaire, opbevares i dag på Petit Palais i Paris.
- Molières skuespil
- Historiske scenografier
- Portrætter af skuespillere
- Kostumer
- Rekvisitter
- Manuskripter
Mesterværker i den kunstneriske samling
Samlingen rummer betydningsfulde portrætter og skulpturelle værker, der dokumenterer den franske scenekunsts rige historie. Jean Jacques Caffiéri har efterladt flere centrale fremstillinger, herunder et portræt af Molière fra omkring 1787 og en buste af Jean de Rotrou fra omkring 1783. Disse værker udgør et visuelt vidnesbyrd om de skikkelser, der er fundamentale for institutionens arv. På samme måde har Jean Baptiste Ii Lemoyne bidraget med bemærkelsesværdige værker, såsom busten af Mademoiselle Clairon fra omkring 1761 og en afbildning af Mademoiselle Dangeville som Thalia fra omkring 1771.
Samlingens tilføjelser fra det 19. århundrede afspejler de skiftende stilarter i fransk kunst. Jean-Léon Gérôme malede Rachel, Tragedien omkring 1859, mens Jean-Baptiste Carpeaux skabte Alexande Dumas Fils omkring 1873. Disse værker, sammen med de eksisterende skulpturer og portrætter, danner en ubrudt linje til fortidens teatertraditioner.
- Rachel, Tragedien, omkring 1859 - Jean-Léon Gérôme
- Alexande Dumas Fils, omkring 1873 - Jean-Baptiste Carpeaux
- Mademoiselle Dangeville som Thalia, omkring 1771 - Jean Baptiste Ii Lemoyne
- Molière, omkring 1787 - Jean Jacques Caffiéri
- Buste af Mademoiselle Clairon, omkring 1761 - Jean Baptiste Ii Lemoyne
- Buste af Jean de Rotrou, omkring 1783 - Jean Jacques Caffiéri
