Oprindelse og historie bag MAK
MAK – Museum of Applied Arts blev grundlagt i 1863 af kejser Franz Joseph I. Ved sin fødsel var institutionen kendt som det Kejserlige Kongelige Østrigske Museum for Kunst og Industri. Dens primære formål var at fungere som en eksemplarisk kildesamling, der kunne sætte en standard for håndværk og design. Museet har indtaget sin nuværende placering på Wiens Ringstraße siden 1871.
Institutionen har gennemgået flere navneændringer, som afspejler de politiske skift i Østrig. Mellem 1939 og 1945 blev det omdøbt til Staatliches Kunstgewerbemuseum in Wien. Efter krigens afslutning blev navnet i 1947 ændret til Österreichisches Museum für angewandte Kunst. Et væsentligt strukturelt skift fandt sted i år 2000, da museet overgik til at være en akademisk institution under offentlig ret.
Museets historie er uløseligt forbundet med udviklingen af Wiener Werkstätte, som blev etableret i 1903. Denne bevægelse søgte at integrere kunsten i selve vævningen af hverdagslivet gennem en forenet æstetisk tilgang. Museets samlinger afspejler denne evolution fra midten af det 19. århundredes historisme, gennem fremkomsten af Art Nouveau, og ind i nutidens contemporary design-praksisser.
Ferstel-bygningens arkitektur
Bygningen er en uadskillelig del af institutionens rige historie. Den blev udtænkt af arkitekten Heinrich von Ferstel og stod færdig i 1871, og strukturen udgør et betydningsfuldt arkitektonisk statement i den neo-renæssancestil. Siden 1871 har den indtaget sin nuværende plads på Wiens Ringstraße. Designet afspejler de stilistiske strømninger fra Belle Époque og spejler det arkitektoniske sprog, man finder i Londons South Kensington Museum.
Facaden er præget af monumentale korinthiske søjler og indviklede, dekorative friser. Disse elementer skaber en formel ramme om museets tilstedeværelse i storbyen. Bygningens struktur blev oprindeligt designet til at fungere som et læringens palads, med den hensigt at inspirere til en dyb værdsættelse af skønhed i alle dens former. Den arkitektoniske detalje strækker sig helt ind i selve den struktur, der huser samlingerne, hvilket sikrer, at de fysiske rammer er lige så betydningsfulde som de genstande, de rummer.
De mangfoldige samlinger og bevægelser
Samlingen omfatter over 300.000 genstande, der tegner et fascinerende billede af designets og materialekulturens evolution. Disse skatte spænder over flere markante epoker, herunder Barokken og Nyklassicismen. Museet bevarer desuden betydningsfulde eksempler på japansk dekorativ kunst og japansk modernisme, hvilket vidner om en langvarig interesse for internationale æstetiske strømninger. Blandt tekstilsamlingerne finder man orientalske tæpper, der engang var i Habsburgernes besiddelse.
En væsentlig del af museet er dedikeret til de bevægelser, der definerede århundredeskiftet. Dette inkluderer værker knyttet til Art Nouveau, Arts and Crafts-bevægelsen og Secessionismen. Disse samlinger illustrerer det skelsættende skift fra traditionelt håndværk mod de integrerede designprincipper i den tidlige moderne periode. Museets beholdninger rummer en række vidunderlige genstande fra disse strømninger, såsom:
- Dekorativt stof, 1893
- Ornamental æske, 1906
- Teservice, 1903
- <Skål med "hanekamme", 1900
Samlingens enorme bredde muliggør en direkte sammenligning mellem historisk luksus og funktionelt design. Fra de indviklede mønstre i 1800-tallets tekstiler til de strukturerede former i moderne møbler, afspejler genstandene skiftende samfundsmæssige behov og tekniske formåen. Tilstedeværelsen af så forskelligartede materialer, fra glas til keramik, giver et omfattende indblik i, hvordan håndværket har tilpasset sig gennem forskellige historiske epoker.
Mesterværker i museets samling
Samlingen rummer betydningsfulde værker af Gustav Klimt, herunder de stemningsfulde Jomfruen og Den sorte fjerhat. Disse værker vidner om kunstnerens dybe tilstedeværelse i museets omfattende beholdninger. Ved siden af disse mesterværker bevarer museet møbeldesign af Josef Hoffmann, hvis arbejde står centralt for institutionens fokus på funktionel skønhed. Ånden fra Wiener Werkstätte-bevægelsen mærkes gennem hele gallerierne, hvor den sømløse integration af kunst og håndværk træder tydeligst frem.
I den permanente samling finder man desuden glasarbejder af Alois Weissberger og Johann Koller, som begge demonstrerer deres æras tekniske præcision og elegance. Museet huser også en række dekorative tekstiler, såsom de raffinerede mønstre designet af Charles Francis Annesley Voysey. Disse tekstiler illustrerer den mangfoldige materielle historie, der er blevet bevaret inden for disse mure.
- Jomfruen, Gustav Klimt
- Den sorte fjerhat, Gustav Klimt
- Dekorativt stof, Charles Francis Annesley Voysey
Udstillinger og samtidsforskning
Museet opretholder en streng forpligtelse til historisk nøjagtighed gennem løbende proveniensforskning. Denne systematiske undersøgelse har siden 1998 ført til tilbagelevering af forskellige kunstværker til deres retmæssige ejere. Sådanne bestræbelser sikrer integriteten af de samlinger, som institutionen huser.
Midlertidige udstillinger finder primært sted i bygningen i Weiskirchnerstraße, som fungerer som et dedikeret rum for roterende fremvisninger. Dette sted muliggør en konstant dialog mellem de permanente samlinger og samtidens praksisser. I 2015 igangsatte museet Wien Biennalen, en begivenhed designet til at bygge bro mellem kunst, design og arkitektur. Inde i de permanente samlingsrum er præsentationen af objekter ofte formet af de inviterede kunstneres specifikke visioner. Donald Judd iscenesatte det 18. århundredes Barok, Rococo og Klassicisme på asketiske platforme af hvid marmor, mens Jenny Holzer’s Empire/Biedermeier-værelse er præget af oplyste socio-politiske tekster.
MAK Design Lab adresserer krydsfeltet mellem materiel kultur og det moderne liv. Dets program undersøger specifikke temaer, herunder forbrug, teknologi og sociale forandringer. Denne tilgang bevæger sig ud over traditionelle udstillingsmetoder for at undersøge, hvordan design påvirker den samtidige eksistens.
Nylige projekter og digital innovation
MAK indgår i en levende dialog med det skiftende krydsfelt mellem teknologi og kunst gennem sine ukonventionelle erhvervelser. I 2015 blev institutionen det første museum på verdensplan, der benyttede Bitcoin til køb af kunst, da de erhvervede det digitale værk "Event listeners" af van den Dorpel. Dette skridt afspejler en dyb forpligtelse til at udforske, hvordan digitale aktiver og blockchain-teknologi interagerer med traditionelle museumspraksisser.
Museets fysiske tilstedeværelse strækker sig ud i det urbane miljø gennem lysbaserede installationer. I gården finder man "MAKlite", en permanent udendørs installation af den amerikanske kunstner James Turrell. Dette værk anvender præcist kalibreret LED-belysning til at transformere rummet til et sanseligt miljø, der ændrer perceptionen af de arkitektoniske omgivelser, når mørket falder på.
Digital tilgængelighed forbliver en central del af institutionens formidling. Museet har digitaliseret over 300.000 genstande, hvilket gør en enorm del af samlingen tilgængelig for online studier. Besøgende kan desuden benytte en interaktiv, webbaseret lydguide-app til at få adgang til detaljerede fortællinger og ekspertkommentarer, mens de vandrer gennem gallerierne.
