En Krønike over Italiensk Modernitet
Etableret i 2010 tilbyder Museo del Novecento et koncentreret studie af det tyvende århundrede. Beliggende i Milano, i Lombardiet i det nordlige Italien, fokuserer institutionen på udviklingen af italiensk kunst gennem en samling på cirka 400 værker. Udvælgelsen lægger vægt på de skift i tankegang og form, der definerede denne æra, og præsenterer en række udviklinger, som har formet det moderne landskab.
Samlingen består overvejende af italienske værker, hvilket giver et fokuseret perspektiv på landets kunstneriske bane. Snarere end en bred gennemgang af internationale tendenser prioriterer museet de specifikke bevægelser og individuelle udtryk, der opstod på den italienske halvø. Denne koncentration muliggør en indgående undersøgelse af, hvordan lokale kunstnere reagerede på de hurtige forandringer i 1900-tallet.
Tilstedeværelsen af disse værker i museet skaber en dialog mellem forskellige perioder i århundredet. Fra de tidlige bevægelser til de senere udviklinger afspejler samlingen de skiftende sociale og æstetiske realiteter i samtiden. Værkerne er arrangeret til at vise stilens progression og den kontinuerlige eksperimenteren, der kendetegnede den italienske avantgarde.
Det historiske Palazzo dell'Arengario
Museet er indhyllet i Palazzo dell'Arengario, et tidligt 20. århundredes kompleks, der troner midt i Milanos Piazza del Duomo. Denne bygningsmæssige struktur, som består af to symmetriske bygninger, fandt sin endelige form i 1950'erne. Dens tilstedeværelse på pladsen er præget af en 487 m2 stor LED-mediefacade, der er monteret på den venstre bygning – et moderne lag, der er lagt over den historiske arkitektur. Bygningens historie er også præget af fortiden, herunder en periode, hvor den fungerede som sæde for de lokale myndigheder under den fascistiske æra.
Arkitekturen besidder en særlig tyngde, forankret af fire hovedportaler dekoreret af Giacomo Manzù. Disse indgange fungerer som en overgang fra piazzaens offentlige rum til de indre gallerier. Designet afspejler en harmonisk blanding af klassisk skala og de funktionelle krav, der knytter sig til en civil bygning fra midten af århundredet. Palazzoens fysiske tilstedeværelse skaber en struktureret ramme om de værker, der findes indeni, og gennem de øvre vinduer indrammes udsigten til katedralens spir på en næsten poetisk vis.
Diverse kunstbevægelser og samlinger
Samlingen finder sin puls i den radikale energi fra futurismen, en bevægelse som denne institution er særligt anerkendt for. Disse værker sprænger grænserne for bevægelse og hastighed og udfordrer den stilhed, der kendetegner traditionelle former. Ud over disse dynamiske udtryk organiserer museet sine besiddelser i distinkte tematiske territorier. Dedikerede rum fokuserer på de specifikke visuelle sprog hos Giorgio de Chirico, Lucio Fontana og Morando, hvilket muliggør en koncentreret undersøgelse af deres unikke bidrag til det tyvende århundrede.
Samlingens bredde spænder over et vidt spektrum af det tyvende århundredes tankegods. Den omfatter de strukturerede undersøgelser i kubismen og den emotionelle intensitet i ekspressionismen, side om side med de formelle undersøgelser i modernismen og nyklassicismen. Man finder spændingsfeltet mellem Arte Poveras rå tilstedeværelse og abstraktionismens kalkulerede præcision. Gallerierne rummer desuden betydelige eksempler på postimpressionisme og realisme, hvilket giver en fornemmelse af, hvordan forskellige epoker reagerede på det skiftende sociale landskab.
Kurateringen strækker sig ind i specifikke genrer, der definerer tidens æstetiske bekymringer. Landskabsmaleri og monumental kunst får plads og afspejler skalaen og omfanget af den moderne italienske produktion. Denne variation sikrer, at overgangen fra klassiske traditioner til avantgarden er tydeligt synlig gennem selve værkernes fysiske tilstedeværelse.
Store mesterværker og bemærkelsesværdige værker
Oplevelsen begynder med den monumentale tilstedeværelse af Giuseppe Pellizza da Volpedo’s Il Quarto Stato. Dette storslåede værk fra 1902 skildrer en procession af marcherende arbejdere og etablerer et kraftfuldt socialt fundament for samlingen. Museets fortælling bevæger sig derefter gennem den kinetiske energi hos Umberto Boccioni og de rumlige undersøgelser udført af Lucio Fontana. Disse værker, sammen med de skulpturelle former af Arnaldo Pomodoro, sporer udviklingen af italiensk modernisme gennem dens mest radikale skift.
Samlingen indgår også i en betydningsfuld dialog med international samtidskunst. Værker af Daniel Buren, Joseph Kosuth, Roy Lichtenstein, Robert Rauschenberg, Frank Stella og Andy Warhol er integreret i museets samlinger, hvilket skaber en forbindelse mellem italienske traditioner og globale bevægelser. Denne bredde muliggør en direkte sammenligning mellem den lokale avantgarde og de strømninger, der prægede det sene tyvende århundrede.
Et stille øjeblik indfinder sig på øverste etage i rummet dedikeret til Fontana. Her interagerer kunsten med arkitekturen i Palazzo dell'Arengario. Et specifikt vindue indrammer Duomoens spir og placerer katedralen direkte i galleriets visuelle felt. Denne justering forbinder de indre værker med Milanos fysiske hjerte.
- Il Quarto Stato, 1902 - Giuseppe Pellizza da Volpedo
- Signorina seduta, 1934 - Lucio Fontana
- Busto femminile, 1931 - Lucio Fontana
- Uomini a cavallo, 1932 - Lucio Fontana
- Il fiocinatore, 1934 - Lucio Fontana
- Concetto spaziale (La notte), 1956 - Lucio Fontana
