Pergamonmuseets historie
Pergamonmuseet er en fredet bygning, der troner på Museumsøen i det historiske centrum af Berlin, Tyskland. Dets rødder rækker tilbage til det tidlige 20. århundrede, hvor byggeriet tog sin begyndelse i 1910 efter ordre fra kejser Wilhelm II. Bygningen stod færdig i 1930, hvilket markerede den formelle grundlæggelse af museet. I årtier har det fungeret som et centralt depot for studiet af antikke civilisationer og har hused monumentale strukturer og artefakter inden for sine storslåede mure.
Midten af det 20. århundrede bragte dog betydelig uro til institutionen. Under luftangrebene på Berlin ved slutningen af Anden Verdenskrig blev bygningen påført alvorlige skader. I 1945 indsamlede Den Røde Hær alle de efterladte museumsgenstande. Denne periode med konflikt og den efterfølgende besættelse resulterede i en fragmenteret samling; betydelige dele af samlingen befinder sig stadig i Rusland i dag.
Museet har udholdt disse skift i både det politiske og det fysiske landskab. Dets historie er en fortælling om overlevelse og den komplekse bevægelse af kulturarv på tværs af grænser. Selvom store dele af samlingen er blevet tilbageleveret eller stabiliseret, forbliver tilstedeværelsen af disse artefakter i andre nationer en del af museets igangværende narrativ.
Bygningens arkitektur
Selve strukturen står som et dristigt eksempel på Stripped Classicism, et design der prioriterer klarhed og monumental skala. Bygningen, som blev udtænkt af Alfred Messel og Ludwig Hoffmann, blev fuldført mellem 1910 og 1930. Dens tilstedeværelse på Museumsøen afspejler en bevidst hensigt om at skabe et rum, der respekterer den enorme skala af de antikke fund, den huser. Arkitekturen fungerer ikke blot som en beholder for historien; den skaber et specifikt miljø, der muliggør præsentationen af monumentale artefakter i deres oprindelige, tilsigtede kontekst.
Designet vidner om en dyb forståelse for arkæologiske principper. De vidstrakte sale er arrangeret til at rumme de enorme udstillingsgenstande, såsom Ishtar-porten og Pergamonaltret. Lys og skygge udnyttes i den rumlige komposition for at forstærke effekten af hvert enkelt objekt. Denne arkitektoniske tilgang sikrer, at det fysiske miljø forbliver i en vedvarende dialog med de antikke materialer, der er udstillet. I 1999 blev bygningen optaget på UNESCOs verdensarvsliste som en anerkendelse af dens betydning i det større kompleks på øen.
De tre hovedsamlinger
Museet huser tre særskilte samlinger, der tilsammen definerer dets unikke karakter. Antikensammlung står stadig som en af de mest betydningsfulde samlinger af græsk og romersk kunst. Den indtager en central plads i studiet af antikken og tilbyder et direkte møde med Middelhavets skulpturelle og materielle kultur. Tilstedeværelsen af disse værker muliggør en stille fordybelse i de former, der har formet de vestlige æstetiske traditioner.
Det Vorderasiatische Museum retter blikket mod et enormt tidsspand på 6000 års historie. Dets genstande stammer fra Mesopotamien, Syrien og Anatolien og bringer artefakter sammen, der sporer de tidlige civilisationers udvikling. Samlingen lægger vægt på de materielle efterladenskaber fra disse antikke samfund, lige fra monumentale arkitektoniske fragmenter til mindre, intime genstande. Omfanget af disse fund afspejler kompleksiteten i de kulturer, der engang blomstrede i Det Nære Østen.
Museum für Islamische Kunst præsenterer dekorativ kunst og arkæologiske artefakter, der strækker sig fra det 7. til det 19. århundrede. Denne samling fremhæver den sofistikerede håndværksmæssige dygtighed og de æstetiske principper i den islamiske verden. De udstillede objekter afslører de indviklede detaljer i både det religiøse og det verdslige liv gennem flere århundreder. Blandt de bemærkelsesværdige genstande, som findes i museets forskellige afdelinger, er:
- Aleppo Room, omkring 1603
- Mshatta Facade, ca. 740
Samlingens mesterværker
Pergamonaltret, en kolossal skulptur fra det 2. århundrede f.Kr. i Pergamon, dominerer rummet med sin detaljerede relieffrise. Dette marmorværk skildrer kampen mellem de olympiske guder og giganterne og indfanger en kosmisk slagmark i en frossen, muskuløs bevægelse. Ikke langt herfra præsenterer Ishtar-porten og Babylon sin processioner, der daterer sig til det 6. århundrede f.Kr., en anden skala af storhed. De glaserede blå mursten, prydet med afbildninger af løver, drager og tyre, genopliver atmosfæren fra en antik mesopotamisk hovedvej.
Romersk arkitektonisk præcision er tydelig i Markedsporten i Miletus, som stammer fra omkring år 100 e.Kr. Dens svungne søjler og korinthiske kapitæler afspejler den urbane udvikling og handel i middelhavsområdet. I kontrast hertil tilbyder Mshatta-facaden, der stammer fra ca. 740, et studie i det raffinerede stukkaturarbejde og de vegetabilske motiver, som er karakteristiske for umayyadisk kunstnerisk stil. Disse strukturer skaber en mærkbar forbindelse til de mangfoldige civilisationer, der engang blomstrede på tværs af regionen.
Ud over disse monumentale rekonstruktioner rummer samlingen mindre, men betydningsfulde fragmenter af menneskets historie. Meissner-fragmentet fra Gilgamesh-eposset giver et sjældent indblik i de tidligste skriftlige dokumenter, som menneskeheden kender til. Disse genstande, der spænder fra massive arkitektoniske elementer til delikate lertavler, muliggør en stille fordybelse over den menneskelige udtryksformers kontinuitet.
- Aleppo Room, omkring 1603
- Qajar #2, 1998
- Holy Babylon of Nebuchadnezzar, 1931
- Anis al-Dowleh, 1860
- Nil Nil #5, 2008
- Altar visitors, 2012
Nylige projekter og renoveringer
Pergamonmuseet gennemgår i disse år omfattende renoveringer med det formål at bevare dets monumentale strukturer og uvurderlige samlinger for eftertiden. Dette betydelige og langvarige arbejde er planlagt til at strække sig helt frem til perioden 2037-2043. Selvom det fulde omfang af arbejdet stadig er under udførelse, forventes Nordfløjen at genåbne dørene i 2027. En vigtig milepæl er i sigtet til den 4. juni 2027, hvor institutionen i vid udstrækning vil åbne sine døre for offentligheden igen.
I denne transformationsperiode har museet stræbt efter at opretholde forbindelsen til de besøgende, der søger dets ånd. Initiativet ”Pergamonmuseum. Das Panorama” tilbyder en gennemgribende, fordybende oplevelse, der genskaber atmosfæren omkring Pergamon-alteret og dets omgivelser gennem et 360-graders panorama. Dette muliggør et fortsat møde med de antikke friser i deres enorme skala, selv mens de fysiske sale stadig er under ombygning. Denne dedikation til innovation sikrer, at den arkitektoniske storhed og de skatte, der findes heri, forbliver tilgængelige for fremtidige generationer.
