Oprindelse og galleriets historie
Rødderne til Staatsgalerie Moderner Kunst rækker helt tilbage til slutningen af det 18. århundrede, hvor de udsprang af den voksende kunstsamling tilhørende Wittelsbach-familien. Det, der begyndte som en privat akkumulering af skønhed, transformerede sig med tiden til en offentlig institution, der afspejler de skiftende strømninger i tysk historie. Da det 20. århundrede nærmede sig, blev München et centralt knudepunkt for kunstnerisk innovation. Byen var vidne til fremvæksten af bevægelser som ekspressionisme, kubisme og surrealisme, som fundamentalt omformede den visuelle kulturs landskab og krævede en helt ny måde at se verden på.
Samlingens bane ændrede sig markant i kølvandet på anden verdenskrig. Byens ødelæggelse og efterfølgende genopbygning skabte et presserende behov for dedikerede rum til at huse de banebrydende værker, der var blevet bevaret eller genfundet. Denne nødvendighed førte til etableringen af Staatsgalerie Moderner Kunst, som gav et hjem til de avantgardistiske værker, der definerede denne æra. Institutionen har altid været et sted for evolution, der har bevæget sig gennem forskellige rum, i takt med at definitionen af moderne kunst har udvidet sig.
I 2002 fandt samlingen sit nuværende permanente hjem i Pinakothek der Moderne. Denne relokalisering integrerede samlingen i et større, tværfagligt kompleks, hvilket gjorde det muligt for kunsten at eksistere side om side med arkitektur og design. Galleriets historie er en fortælling om kontinuerlig bevægelse og tilpasning, en rejse fra kongelige samlinger til en førende international institution, der opretholder en evig dialog mellem fortid og nutid.
Arkitekturen i Pinakothek der Moderne
Pinakothek der Moderne fungerer som et "fire-i-en" kompleks, et design der forener kunst, grafisk kunst, arkitektur og design. Disse særskilte discipliner eksisterer under ét enkelt, ekspansivt glastag. Dette strukturelle valg muliggør en sømløs integration af forskellige kreative felter inden for det samme fysiske rum. Interiørets enorme skala skaber den nødvendige volumen til ambitiøse installationer og komplekse tematiske præsentationer.
I hjertet af bygningen ligger en imponerende rotunde. Dette centrale rum fungerer som et samlingspunkt og et forum for fordybelse og udveksling. Arkitekturen fremmer en følelse af forbindelse mellem de forskellige discipliner, der er husede inden for væggene. Lys og rum interagerer for at facilitere en dialog mellem de forskellige samlinger, hvilket giver værkerne mulighed for at ånde i det storslåede miljø.
Sammlung Moderne Kunst-samlingen
Sammlung Moderne Kunst rummer over 20.000 værker skabt af mere end 150 kunstnere. I stedet for at følge en streng kronologisk orden, benytter samlingen sig af en "MIX & MATCH"-tilgang. Denne metode placerer klassisk modernisme i en direkte dialog med samtidskunst og fotografi. Udvælgelsen spænder fra de betydningsfulde avantgarde-bevægelser i det tidlige 20. århundrede til nutidens kunstneriske udtryk.
Tilstedeværelsen af Ann og Jürgen Wilde Foundation bidrager med en omfattende fotografisk samling, der uddyber de eksisterende værkers bredde. Denne inklusion muliggør en samtale på tværs af forskellige medier, hvor et maleri kan eksistere side om side med en fotografisk undersøgelse eller en videoinstallation. Denne kuratering opfordrer til en kunstopfattelse, der transcenderer de traditionelle grænser for tid og genre.
- The Mandrill, 1913
- Red Deer II, 1912
- Selbstbildnis als Kranker, 1917
- Die Zirkusreiterin, 1912
- Girls under Trees, 1914
Mesterværker i den moderne samling
Samlingens nærvær mærkes gennem tyngden af dens mangfoldige motiver. Man møder de kraftfulde malerier af Max Beckmann, placeret i nærheden af den rå realisme, man finder i Bernd og Hillas Bechers industrielle fotografier. Denne sammenstilling muliggør en stille fordybelse i form og tekstur. De lyriske abstraktioner fra Paul Klee finder deres modstykke i landskaberne hos Wassily Kandinsky, hvilket skaber et rum, hvor farve og linje eksisterer i en konstant dialog.
Enkelte værker besidder en særlig tyngde i de store sale. August Macke’s Bathing girls with town in the backgraund, dateret omkring 1913, giver et indblik i det tidlige 20. århundredes æstetik. Franz Marc er repræsenteret ved værker som Tyrol, 1914, og The Mandrill, 1913. Disse værker eksisterer side om side med bidrag fra Pablo Picasso, Andreas Gursky, Jeff Wall og Katharina Grosse, hvilket sikrer, at dialogen mellem historiske bevægelser og samtidens praksis forbliver uafbrudt.
- Bathing girls with town in the backgraund, omkring 1913
- Tyrol, 1914
- The Mandrill, 1913
Udstillinger og samtidsdialog
Museet stræber aktivt efter at provokere tanken og engagere sig i nutidige problemstillinger. Seneste udstillinger har udforsket temaer, der spænder fra social retfærdighed og politisk omvæltning til de filosofiske implikationer af ny teknologi. Denne forpligtelse til dialog sikrer, at rummet forbliver en vital kraft i undersøgelsen af nutiden gennem fortidens og fremtidens linse.
Den nuværende opfattelse af Sammlung Moderne Kunst benytter en tematisk tilgang til at udvikle spændende dialoger mellem kunstværker. Med et areal på 3.600 kvadratmeter fordelt over 25 rum, undgår præsentationen en streng kronologi. I stedet bringes forskellige medier i samtale, hvilket gør det muligt for uventede forbindelser at opstå mellem forskellige epoker og discipliner.
Denne metode inviterer til en genovervejelse af, hvordan kunsten responderer på verden. Ved at sammenstille klassisk modernisme med samtidigt fotografi og videokunst, skaber institutionen et rum, hvor historiske bevægelser og moderne bekymringer mødes. Arrangementet opmuntrer til en opfattelse af kunst, der er både lagdelt og i konstant udvikling.
