Historien og rødderne til Woburn Abbey
Beliggende øst for landsbyen Woburn i Bedfordshire, England, besidder Woburn Abbey en slægtshistorie, der strækker sig helt tilbage til det tolvte århundrede. Stedet blev grundlagt som et cistercienserkloster i 1145, og denne monastiske eksistens fortsatte ufortrødent, indtil 1538, hvor cistercienserordenen blev opløst af Henrik VIII. Som følge af denne opløsning overgik godset til Russell-familien, og i 1547 var ejendommen blevet det faste sæde for både Russell-slægten og hertugerne af Bedford.
Huset fungerer stadig som det adelige sæde for hertugen af Bedford. Som en fredet bygning af højeste rang, Grade I, bærer arkitekturen vægten af sin lange og betydningsfulde historie. Stedet har gennemgået en fascinerende evolution fra sine religiøse rødder til at blive et storslået landsted, der har bevaret sin pragt gennem århundreders kontinuerligt forvalterskab under den samme slægt.
Arkitekturen og ejendommens udvikling
Ejendommens fundament kan spores helt tilbage til de første konstruktioner udført af William Russell, 1. baron Russell of Thornhaugh. Omkring år 1630 gennemgik stedet en gennemgribende transformation, da Francis Russell, 4. jarl af Bedford, påbegyndte den første genopbygning af herregården på det tidligere klostergrund. Denne periode lagde selve grundstenen til den kernekonstruktion, som gennem århundrederne ville fortsætte sin evige udvikling. Senere, i perioden mellem 1787 og 1790, blev ejendommen undergået yderligere arkitektoniske fornyelser under ledelse af Henry Holland.
Husets indre kompleksitet kommer til udtryk i dets mange vidunderlige rum, herunder mere end tyve stuer, der hver især bærer på deres egen historie. Disse rum har overlevet utallige ændringer i bygningens grundplan og struktur. Efter opdagelsen af råd i murværket efter Anden Verdenskrig blev Woburn Abbeys fysiske omfang ændret, og halvdelen af bygningen måtte desværre nedrives. På trods af disse tab står den tilbageværende struktur stadig med en overvældende tilstedeværelse som det stolte sæde for Hertugen af Bedford.
Abbediets kunstsamlinger
Husets indre rummede engang mere end tyve stuer, hvoraf nogle var dedikeret udelukkende til specifikke samlinger. Disse rum husede betydningsfulde grupper af værker af Joshua Reynolds, Canaletto og Anthony van Dyck. Tilstedeværelsen af disse malerier vidner om et kurateret miljø, hvor kunsten var vævet direkte ind i de beboede stuer. Godsets besiddelser var enorme og strakte sig langt ud over herregårdens mure til også at omfatte en samling på tyve biler.
Værkerne af Canaletto er særligt fremtrædende i samlingen. Hans skildringer af venetianske scener bringer en følelse af lys og arkitektonisk præcision, som definerer en stor del af godsets visuelle karakter. Når man står foran disse lærreder, møder man den helt særlige atmosfære fra det italienske landskab, som er blevet bragt helt ind i det engelske landskab. Samlingen rummer også portrætterne af Anthony van Dyck, hvis penselstrøg indfanger tidens ansigter med en helt særlig stilhed.
- Portræt af Marguerite, prinsesse af Lorraine, 1634 - Anthony van Dyck
- Udsigt over Canal Grande fra Palazzo Balbi til Rialto-broen, 1730 - Canaletto
- Boaz, 1643 - Rembrandt
- Jomfruen og barnet, 1680 - Bartolomé Esteban Murillo
- En landlig fest nær Antwerpen - David Teniers den yngre
- Parade med påskekalv i en landsby, 1700 - Abraham van Calraet
Bemærkelsesværdige besøgende og historisk anvendelse
Gennem sin lange historie har godset været vært for betydningsfulde skikkelser, der har sat deres præg på stedets fortælling. I april 1786 vandrede John Adams og Thomas Jefferson gennem de storslåede omgivelser, en besøg i en tid, hvor godset gennemgik en periode med betydelig arkitektonisk og landskabelig forfinelse. Senere, i marts 1939, observerede Henry Channon ejendommen og bemærkede dens velholdte tilstand, blot kort før krigens udbrud ændrede alt.
Under Anden Verdenskrig påtog Woburn Abbey sig en funktionel rolle, der rakte langt ud over dens liv som familiens residens. Fra 1941 fungerede stedet som hovedkvarter for Political Warfare Executive. Denne organisation opererede sine London-kontorer fra BBC's Bush House, og anvendelsen af Woburn Abbey i denne turbulente periode afspejler de skiftende prioriteter, som landet måtte navigere efter under den store konflikt.
