Oprindelse og historie for Staatsgalerie Stuttgart
Staatsgalerie Stuttgart blev grundlagt i 1843 i Stuttgart, Tyskland. Dens eksistens begyndte som Den Kongelige Kunstskole og galleri, et fundament der lagde den institutionelle grundsten til en samling, som i dag er vokset til at omfatte 8000 kunstværker. Gennem næsten to århundreder har institutionen fungeret som et centralt knudepunkt for både kunstneriske studier og bevaring af kulturarv.
Stedets historie er præget af betydelige arkitektoniske og strukturelle forandringer. Den oprindelige bygning, Alte Staatsgalerie, stod færdig i 1843. Under Anden Verdenskrig blev bygningen ramt af skader og krævede omfattende rekonstruktion mellem 1945 og 1947. Efter denne turbulente periode genåbnede galleriet i 1958. Institutionens rækkevidde blev markant udvidet i 1984 med tilføjelsen af Neue Staatsgalerie, som introducerede et postmodernistisk design til stedet.
Arkitekturen bag de to gallerier
Museet eksisterer som to distinkte arkitektoniske enheder, der hver især fortæller sin egen historie. Alte Staatsgalerie stod færdig i 1843 og er skabt ud fra en neoklassisk logik, hvor symmetri og proportioner anvendes til at etablere en dyb følelse af orden. Bygningens majestætiske facade var tænkt som et spejlbillede af den klassiske forms klarhed, hvilket skabte et struktureret og harmonisk miljø til de betydningsfulde samlinger af tyske og hollandske værker.
I skarp kontrast hertil står Neue Staatsgalerie, som repræsenterer et radikalt brud med traditionalismen. Bygningen er tegnet af den britiske arkitekt James Stirling og opført mellem 1979 og 1984, og den betragtes i dag som selve symbolet på post-modernisme. Konstruktionen leger med en fascinerende kombination af traditionelle materialer som travertin og sandsten, side om side med industrielle elementer som grønne stålrammer. Designet integrerer en monumental rotunde og en skulpturhave, der sømløst forbinder de indre rum med det ydre miljø. Denne arkitektoniske tilgang er et bevidst opgør med den harmoniske balance, man finder i klassisk design, og bryder den gennem dynamisk asymmetri og livlige, farverige gelændere i stål i nuancer af pink og blå.
Museets mangfoldige samlinger
Samlingen strækker sig over otte århundreder med europæisk kunst, smukt fordelt over institutionens to særprægede arkitektoniske rum. I Alte Staatsgalerie finder man værker fra middelalderen og helt frem til det 19. århundrede. Dette inkluderer gammeltyske malerier fra 1300 til 1550 og italienske malerier, der daterer sig fra 1300 til 1800. Museet rummer desuden et betydeligt udvalg af hollandske malerier fra perioden 1500 til 1700, side om side med tyske malerier fra barokken.
De senere århundreder er repræsenteret ved kunst fra 1800 til 1900, med et særligt fokus på strømningerne inden for romantikken og impressionismen. Disse værker afspejler det 19. århundredes skiftende æstetiske sanselighed. I Neue Staatsgalerie skifter fokus mod det 20. århundrede, som huser en samling af moderne kunst, der definerer den samtidige æra.
- Tornekronen (Grey Passion-5), 1500 - Hans Holbein den Ældre
- Italiensk familie - Théodore Géricault
- Den sidste nadver, 1886 - Fritz von Uhde
- Portræt af Chaim Soutine, 1915 - Amedeo Modigliani
Mesterværker i museets samling
Samlingen spænder over et vidt udvalg af kunstneriske bevægelser, fra fortidens religiøse ikonografi til det tyvende århundredes fragmenterede virkeligheder. Annibale Carracci’s ”Kristi lig” er et særdeles fængslende værk, udført med et intenst fokus på anatomisk præcision. Denne følelse af formel stringens står i skarp kontrast til de surrealistiske udforskninger af Salvador Dalí, som tilbyder et glimt ind i det underbevidste. Museet rummer desuden betydningsfulde værker af Joseph Beuys, hvis praksis redefinerede forholdet mellem kunst og samfund.
Moderniteten er repræsenteret gennem udviklingen af mangfoldige stilarter. Museet huser værker af Pablo Picasso og Henri Matisse, side om side med den monumentale tilstedeværelse af Barnett Newman. Max Beckmann’s ”Rejsen på fisken” er et medrivende maleri, der inviterer til utallige fortolkninger af virkeligheden. Disse værker eksisterer sammen med en række andre betydningsfulde skatte:
- Illustration til "En uge med venlighed", 1934 - Max Ernst
- Violin ''Jolie Eva'', 1912 - Pablo Picasso
- Tysk Maskensouper, 1855 - Adolph von Menzel
- Italiensk familie - Théodore Géricault
- Tornekronen (Grey Passion-5), 1500 - Hans Holbein den Ældre
- Den sidste nadver, 1886 - Fritz von Uhde
Vigtige restitutioner og kunsthistorie
Samlingen i Staatsgalerie Stuttgart strækker sig over 800 år med europæisk kunsthistorie. Denne tidslinje omfatter betydningsfulde værker fra det 15. århundrede, såsom en Jomfru og barn tilskrevet Mesteren af Flémalle. Disse værker repræsenterer de fundamentale lag i institutionens samlinger og sporer den kunstneriske udfoldelses udvikling fra den sene middelalder og helt frem til den moderne æra.
Museets historie er også formet af det 20. århundredes komplekse proveniensforhold. I 2013 tilbageleverede institutionen Jomfru og barn til boet efter Max Stern. Stern var en tyskfødt jødisk kunsthandler, der flygtede fra det nazistiske regime. Sådanne restitutioner afspejler det løbende institutionelle ansvar for at adressere kunstens vandring gennem perioder med historisk opbrud.
